Om Mental Sundhedspartner
Hos Mental Sundhedspartner arbejder vi dedikeret for at fremme mental sundhed – både til gavn for den enkelte medarbejder og for virksomheden som helhed.
Virksomheder har et stort ansvar for at forebygge mistrivsel og stress ved at sikre, at rammer og vilkår understøtter medarbejdernes mentale sundhed. Men forskning viser også, at vi som enkeltpersoner selv kan gøre en stor forskel ved at forstå og håndtere vores egne tankeprocesser. Når vi lærer at tage kontrollen over vores tankehåndtering, kommer vi tilbage i førersædet. Det er empowerment – og det er hvad vi arbejder for at viderebringe.

Din mentale sundhedspartner er Kathrine Stubkjær
Jeg kombinerer en produktionsingeniørs begejstring for at analysere og optimere processer med en metakognitiv terapeuts ønske om at hjælpe klienten på den mest effektive og skånsomme måde.
Jeg tror på, at vi alle ønsker at gøre et godt stykke arbejde, men at vi alle også kan møde udfordringer – både i arbejdslivet og privatlivet. Når disse udfordringer opstår, er det vigtigt, at hjælpen er tæt på.
Hvorfor vente, til problemerne vokser sig store? Som i projektledelse handler det om god risikostyring!
Med 17 års erfaring fra Coloplast har jeg har set organisationen fra mange sider og arbejdet med tværfaglige og kulturelle teams. Jeg ved, hvad godt samarbejde kræver, og hvilke resultater det skaber. Som uddannet coach og metakognitiv terapeut har jeg en dyb forståelse for de tankeprocesser, der påvirker vores trivsel. Denne viden om “do‘s and don’ts” i håndteringen af vores tanker er fundamentet for at skabe varige trivselsresultater.
